HVEM ER VI?
BrokenRed bor i hjertet af København og importerer og markedsfører enkelt kvalitetsdesign fra Nepal.
En del nepalesiske design falder fint i tråd med den nordiske smag, hvor enkelthed, farver og kvalitet er klassiske kendetegn.
Første sortiment i 2018 består af fine, enkle perlearmbånd og cashmeretørklæder i bedste kvalitet. For eksempel i barokt, håndspundet cashmere, men tørklæderne findes også i de tyndeste lune tråde, så følelsen er let og dejlig varm.
BrokenRed vil med import fra Nepal, styrke nepalesernes selvstændige hverdag, ved at købe deres produkter. Rejser i Nepal viser, at mange nepalesere arbejder hårdt for en god og selvstændig hverdag, og det støtter vi bedst ved at købe deres varer direkte fra produktionsstedet.
Nepaleserne er et ualmindeligt venligt og imødekommende folk, som på en fin og respektfuld måde, gerne vil i kontakt og vise deres håndværk.
Kvinder går sammen og arbejder i kvindekollektiver, hvor varerne produceres under ordnede forhold. Derefter kommer de ud i Womens Creationcenter, en slags fællesbutik, hvor varerne sælges fra. Fattige kvinder uden penge til transport, arbejder hjemmefra, hvor de for eksempel laver perlearmbånd.